Skip to main content

KOM PÅ SAFARI MED NILLES

-
Oplev Afrikas eksotiske dyr og smukke natur i trygt selskab

Det er en helt speciel oplevelse at køre henover savannens røde grusstier i morgengryet og med egne øjne opleve Afrikas vilde dyr i deres naturlige habitat. Her er vi med på en kigger i en verden, de fleste af os kun kender fra britiske naturprogrammer. Og her indser vi hurtigt, at vi er til stede på dyrenes og naturens præmisser. Ikke den anden vej rundt.

Rejs med til Kenya og Sydafrika

Hos NILLES er vi glade for at kunne give vores gæster den helt unikke mulighed, det er at opleve Sydafrika og Kenyas vilde dyr og fantastiske natur på nærmeste hold uden at gå på kompromis med sikkerheden. Og vi er stolte af at have sammensat nogle rejser, hvor vi kommer helt tæt på savannens rige dyreliv, samtidig med at vi bor komfortabelt og dejligt.

Det er nemlig en oplevelse for hele kroppen at være på safari, og når vi sidder i vores komfortable jeeps, så har vi har hele tiden antennerne ude og øjnene på stilke. For var det ryggen af en leopard, vi lige kunne skimte der i det høje græs? Og tilhører det brøl, vi kan høre i det fjerne, en hanløve på udkig efter en mage?

Det er med andre ord vigtigt at kunne lade batterierne op og gå til ro i en blød seng velvidende, at der er sørget for det praktiske, så vi kan koncentrere os om de store naturoplevelser. Og mindst lige så vigtigt er det at være i selskab med en rejseleder, der kender Afrika, de lokale skikke og selvfølgelig savannens dyr som sin egen bukselomme.

Det gør Kenya Claus, der på trods af navnet er lige så hjemmevant i Sydafrika. Claus er født på Fyn, men hans hjerte tilhører den afrikanske savanne. Han har boet i Kenya i 25 år, har været på et utal af safarier gennem årene, og han ved om nogen, hvordan man afvikler en safari på en bæredygtig og tryg måde, samtidig med at gæsterne har de optimale betingelser for at se de mange, spændende dyr på tættest mulige hold.

Hos NILLES er vi glade og stole over at samarbejde med Claus, og uanset om turen går til Kenya eller Sydafrika, så er Claus med som vidende rejseleder. Han er garant for højt humør, et endnu højere sikkerhedsniveau og en lind strøm af spændende historier fra et langt liv på savannen.

The Big 5

De sagnomspundne ”Store fem” dækker over løven, leoparden, elefanten, bøflen og det sorte næsehorn. Begrebet stammer helt tilbage fra de tidlige kolonidage, hvor trofæivrige jægere med tropehjelm og muskedonner ranglistede savannens dyr efter, hvor svære - og farlige - de var at nedlægge til fods.

I dag nøjes de fleste besøgende gudskelov med at skyde de prægtige dyr med deres kameraer, men fascinationen af de fem store hænger ved.

På vores safariture bestræber vi os altid på at se så mange dyr som overhovedet muligt. Men at give en decideret garanti for, at kamerarullen bliver fyldt med billeder af dem alle, ville være at love noget vi ikke altid kan holde. Naturen, og dens beboere, er lunefulde. Og garanti for at se et bestemt dyr gives kun i Zoo.

Claus og Karens Kenya

På vores rejse til Kenya kommer vi godt rundt i det smukke, østafrikanske land, der for os danskere altid vil være forbundet med forfatteren Karen Blixen. Af den grund har vi også indlagt et stop på hendes afrikanske farm, der ligger smukt ved foden af Ngong-bakkerne, allerede på turens anden dag. Her fortæller Claus om den danske forfatter og hendes mageløse liv, inden turen går videre mod safari, overnatning i luksustelt på savannen, det majestætiske Kilimanjaro-bjerg, badeferie ved Det Indiske Ocean og en bjergtagende togtur gennem Kenya.

Vilde dyr og vin i Sydafrika

På denne rejse til Sydafrika kommer vi helt tæt på naturen. Både når vi skal på safari i nationalparken tæt ved Port Elisabeth, når vi kører igennem de skiftende landskaber langs den imponerende Garden Route, når vi besøger de imponerende drypstenshuler Cango Caves, og når vi smager de på de dejlige druer i vinlandet ved Stellenbosch. Rejsen slutter med et ophold i en af verdens smukkest beliggende byer, Cape Town.

Safarirejser: 1 rejse fundet

Kenya – Safari, savanner og strandliv

Kenya – Safari, savanner og strandliv

  • Kenya
  • Safarirejser
  • Rejselængde: 11 Dage
    Pris: Fra Kr. 25.495
  • Kom helt tæt på savannens dyr, sov i luksustelt på sletten og tag på en smuk togtur på tværs af Kenya. slut af med 3 dage med All Inclusive på stranden ved Det Indiske Ocean. Oplev det hele med Danmarks mest erfarne safariguide Kenya-claus.

  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
7021 6022Se åbningstider
Luk menu